Der er mange fordele ved at cykle, men hvis man ser bort fra det sundheds- og miljømæssige, er der faktisk også en masse penge at spare ved at bruge den tohjulede.
Frem for at bruge bilen eller offentlig transport kan du med en cykel komme fra A til B uden at bruge en krone (medmindre din cykel selvfølgelig går i stykker).
Hvis din økonomi er presset, kan det derfor være en rigtig god idé at bruge din cykel lidt oftere. Der bruges let mange penge på benzin til bilen eller busbilletter, og du kan derfor hjælpe dig selv gevaldigt på denne måde.
Få en holdbar cykel
Det kan være smart at skifte sin gamle cykel ud med en ny, hvis den har en tendens til at gå i stykker. Hvis du ikke ligefrem har færdighederne til at reparere den selv, kan der let bruges mange penge på cykelmekanikeren.
Du skal derfor være særligt opmærksom på, at din nye cykel er af ordentlig kvalitet. Det bliver dog hurtigt en dyr fornøjelse, da cykler let kan koste rigtig mange penge.
Hvis du leder efter din nye cykel hos Cykel Shoppen, kan du dog være sikker på at få en masse gode tilbud på cykler af høj kvalitet til meget overkommelige priser. Du får desuden levet din cykel i løbet af 1-2 hverdage, så længe varen haves på lager.
Det er sjovt at cykle
Du har måske i lang tid holdt dig fra at cykle, fordi du finder det kedeligt, hårdt og besværligt.
Dette mindset kan dog være med til at gøre det rigtig svært for dig at komme i gang med at cykle. Prøv derfor at overbevise dig selv om, at det jo faktisk er virkelig fedt at komme ud at cykle.
Ikke nok med at du får en masse frisk luft, så kan du især i byen komme meget hurtigere rundt end med for eksempel bus eller bil. Dette skyldes især, at der stort set aldrig er kø på cykelstierne, og du slipper derfor for at sidde fast i trafikpropper, hvilket kan være en enorm stressfaktor.
Hvis du bliver en mere avanceret cyklist og får mere erfaring og mod på længere distancer, vil du også her kunne begynde at udskifte bilen med din cykel. Her vil du for alvor kunne mærke, at du kan spare penge.
Få dine børn til at cykle
Mange forældre bruger ofte bilen, når de skal køre deres børn til og fra diverse fritidsaktiviteter. Selvom der ofte er tale om små distancer, vil disse hurtigt hobe sig op, og du kan derved få store udgifter på blandt andet benzin.
Du bør derfor opfordre dine børn til at cykle i stedet, og som den gode rollemodel kan du jo cykle sammen med dem. Dette er også en glimrende social aktivitet.
At lære børnene, at man sagtens kan cykle i stedet for at tage bilen, vil gavne dem på den lange bane, da de på den måde vil opbygge en positiv indstilling i forhold til at cykle.