Billige, hurtige lån

Mangler du akut penge på din konto til en uforudset udgift, eller vil du låne penge til en spontan ferie? Der kan være flere grunde til, at du ønsker at optage et hurtigt lån, og her kan et onlinelån måske være løsningen for dig. Et onlinelån er forbrugs- eller kviklån, som du kan ansøge om direkte via udbyderens hjemmeside. Du kan optage onlinelån på forskellige beløbsstørrelser afhængigt af låntypen og lånudbyderen. Modsat et banklån, der har en lang låneproces, kan du ved at optage et onlinelån have penge til rådighed på din konto samme dag. Låneprocessen ved onlinelån er væsentligt hurtigere sammenlignet med banklån, fordi du ikke skal møde fysisk op til møde med en rådgiver.

Fleksible lån uden sikkerhed

Ved almindelige banklån skal du redegøre for, hvad pengene skal bruges til – det skal du ikke ved onlinelån. Det betyder, at onlinelån er forbundet med fleksibilitet, og du kan bruge dem til det, du ønsker. Onlinelån er ikke øremærket bestemte køb, ligesom et billån i banken kun kan bruges til at finansiere et bilkøb. De hurtige online lån er desuden en låntype, hvor du ikke skal stille sikkerhed for det lånte beløb. Du skal ikke eje værdier som hus, bil eller aktier, før du kan låne penge. Derfor kan onlinelån være en løsning for dig, der ikke ejer aktiver med større værdi. Vil du derimod låne penge i banken, skal du have værdier, banken kan tage som pant, hvis du ikke overholder lånaftalen.

Hurtige låns løbeperiode og rente

Når du har fundet et hurtigt lån, der passer til dit behov, skal du bestemme dig for lånets løbeperiode. Løbeperioden er en fastsættelse af, over hvor lang en periode du skal tilbagebetale lånet. Længden af løbeperioden afhænger både af lånets størrelse og din privatøkonomi. Jo større beløb, du vælger at låne, desto længere periode kan du have behov for at bruge til at betale af på gælden. Samtidigt skal du vurdere din økonomiske situation og være realistisk i forhold til, hvor meget du kan afdrage i løbet af måneden. På den ene side er det en fordel at betale lånet af så hurtigt som muligt. På den anden side skal du ikke sætte den månedlige ydelse for højt, så det bliver en udfordring for dig at få hverdagen til at køre økonomisk rundt.

Hurtige onlinelån er typisk forbundet med fleksibilitet, og du skal ikke stille nogen form for sikkerhed. Alligevel skal du være opmærksom på, at renten ved denne type lån ofte  er væsentlig højere end ved lån i banken. Årsagen til det er, at den højere rente er udbyderen af onlinelånets sikkerhed, da den mindsker udbyderens risiko for et eventuelt tab ved at låne dig penge. Lånudbyderen fastsætter renten ud fra en begrænset kreditvurdering, der foretages på baggrund af dine personlige oplysninger. En kreditvurdering er derfor en vurdering af dig som låntager, hvor formålet er at bedømme og beregne din evne til at tilbagebetale lånet til rette tid. Jo højere risiko lånudbyderen vurderer, der er ved at låne dig penge, desto højere bliver renten på lånet.

Krav til dig som lånansøger

Uanset hvilken type hurtig lån, du ønsker at optage, vil lånudbyderen stille krav til dig som lånansøger. Betingelserne varierer og afhænger af det enkelte låneselskab, og derfor skal du altid huske at tjekke betingelserne, inden du ansøger om lånet. Alligevel er der nogle betingelser, der er generelle blandt udbyderne. Disse kan du i udgangspunktet forholde dig til, men samtidig have forbehold over for.

  • Du skal minimum være 18 år. Dog skal du være opmærksom på, at nogle selskaber kræver, at du er 20 år eller ældre.
  • Du må ikke være registreret i RKI eller i et andet skyldnerregister som dårlig betaler. Mange lånudbydere tilbyder ikke lån til RKI-registrerede personer, men hos nogle er det muligt at låne trods RKI.
  • Danske låneselskaber kræver typisk, at du har en dansk adresse.
  • Du skal have et danskregistreret telefon- eller mobilnummer samt en mailadresse.

Foruden ovennævnte betingelser, som er de hyppigst forekommende på markedet for hurtige onlinelån, kan du desuden opleve at blive stillet følgende krav:

  • Du skal have et NemID, du kan bruge til at underskrive lånaftalen med, da NemID fungerer som din digitale signatur. NemID gør låneprocessen hurtigere, da alt foregår digitalt. Hverken du og lånudbyderen skal administrere og underskrive papirer manuelt. NemID sikrer derudover, at lånudbyderen modtager de korrekte oplysninger om dig.
  • Du har en Nemkonto, som lånebeløbet skal indbetales på. Når du bruger dit NemID og har en tilhørende Nemkonto, foregår overførslen af lånebeløbet med minimal risiko. NemID fungerer nemlig som identitetsidentifikation.
  • Nogle udbydere kræver, at du kan dokumentere din indtægt. Oplysningerne om dit indtægtsniveau bruger udbyderen til at foretage en kreditvurdering af dig. Kreditvurdering bruges til bedømme din økonomi i forhold til lånets størrelse og dermed til at vurdere, om du er i stand til at betale lånet tilbage rettidigt.